Blog

Persondatapolitik

Her kan du læse persondatapolitikken hos Inspire V/Maria Carlsen

Inspire                                                                                                                                                   Version 1 af 1 – maj 2018

Persondatapolitik                           

 

Oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger mv.

 

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Inspire er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

 

Inspire v. Ane-Maria Carlsen

 

Skovvej 8, 7323 Give

 

CVR-nr.: 28183631

 

Telefon: 28101214

 

E-mailadresse: maria@inspireconsultant.dk

 

 

Generelt om oplysninger I denne persondatapolitik kan du læse mere om, hvordan Inspire behandler persondata

og cookies.

Persondata dækker enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Persondata omfatter oplysninger som fx kunders kontaktoplysninger, søgeadfærd og købshistorik.

En cookie er en lille tekstfil, der bliver lagt på din maskine, når du færdes på Inspire ’s hjemmeside. En cookie bruges til at registrere, hvilke af vores sider du er på, og hvor længe, men giver os ikke information om, hvem du er.

 

Hvilke persondata modtager Inspire ? Inspire registrerer data om dig som en nødvendig del af et kontraktforhold med dig, herunder ved salg til os eller ved køb af varer og ydelser hos os.

Fra kunder og samarbejdspartnere anmoder vi om almindelige kontaktoplysninger samt evt. betalingsoplysninger og får ved køb og salg oplysning om købs/salgshistorik.
Når du færdes på Inspire ´s hjemmeside, indsamles oplysninger om din IP-adresse, din browser og evt. brugernavn samt hvilke af vores sider du færdes på og hvornår.

Ønsker du ikke at Inspire  behandler dine persondata, kan det hindre køb af varer eller ydelser hos os.
Hvad bruges personoplysningerne til? Inspire  bruger dine data til at gennemføre vores aftale med dig.

Oplysninger om din færden på vores hjemmeside anvendes kun til udarbejdelse af statistik, som bl.a. kan bruges til at forbedre opbygningen af vores hjemmeside.
Inspire behandler udelukkende oplysninger om dig for at kunne opfylde vore forpligtelser overfor dig som kontraktpart.

 

Hvem videregiver Inspire personoplysninger til? De personoplysninger, du afgiver til Inspire som led i en kontrakt eller købsaftale, bruger vi til at gennemføre aftalen med dig, og videregiver ikke dine oplysninger, medmindre det er en del af aftalen med dig. I enkelte tilfælde kan der ske en overførsel af persondata til vores leverandører i tilfælde af at købsaftalen vedrører fysiske varer, således at de er i stand til at levere varer med dig som reference. Ydermere vil du, hvis relevant, fremgå som reference af fakturaen fra Inspire.
Vores data opbevares enten fysisk i en mappe i et lukket skab eller i i en netløsning, hvorved der forefindes en Databehandleraftale. Herudover videregives dine persondata ikke, og dine persondata sælges ikke til tredjemand.

Hvordan beskyttes dine data? Inspire er forpligtet til at sørge for beskyttelse af dine data. Inspire træffer sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Heri ligger også, at dine data korrigeres, hvis vi opdager fejl i dine data, og at dine data slettes, når vi ikke længere har pligt til at opbevare de data og i øvrigt når de ikke længere er relevante, typisk fem år efter ophørt medlemskab eller efter sidste kontakt ved køb af varer eller services.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

 

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

 

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

Dokumentoplysning

Dette er version 1 af Inspire’s persondatapolitik skrevet 24. maj 2018

 

Maria Carlsen

Hej!

Jeg hedder Maria Carlsen, og jeg er uddannet klassisk coach (lifecoach), stress-coach og mental idrætscoach. Desuden er jeg uddannet yoga-instruktør og bruger mine kompetencer i samspil.

Min passion handler om det hele menneske, og det er min store interesse at kunne finde ind til det, der gør livet skønnere hos alle mennesker.


Jeg arbejder med virksomheder, institutioner, foreninger og enkeltpersoner.

Jeg tilbyder coaching ude hos kunden, ude i naturen eller coaching via telefon.

Mit mål er at skabe livs- og arbejdsglæde.

Jeg er dygtig til at anvende de mange redskaber, og jeg er erfaren med gode referencer. Min værktøjskasse er efterhånden blevet udvidet til et helt redskabsrum med værktøjer fyldt op på alle hylderne. Derfor deler jeg gerne ud af værktøjerne, så de kan blive til nytte for dig og for andre som kan have glæde af dem.

I min verden burde alle have en coach. Vi deltager ofte i en eller anden form for individuel sportsudøvelse eller holdaktivitet og dyrker fysikken.
Det har vi jo lært at skulle prioritere. Men vores mentale styrke er mindst lige så vigtig – og det burde have en lige så høj prioritet at planlægge de mentale frikvarterer.

Virksomhedsyoga

Arbejder virksomheden med trivsel på arbejdspladsen  – er yoga en fantastisk god måde at give medarbejderne en spændende, anderledes og livsglad måde at være sammen på.

Yoga giver sindsro, vitalitet og positivitet. Desuden forøger yogaen den enkeltes evne til at kunne fokusere.

Hatha Yoga er yderst effektiv medicin mod stress, depression, forvirring og og mangel på fokus og det er en god vej til at arbejde henimod trivsel og langtidsholdbare medarbejdere.

Yogatimen indeholder yogastillinger og åndedrætsøvelser som alle medarbejderne kan være med til og vi vil altid slutte med afspænding og meditation, hvor alle bare nyder den tilfredshed der breder sig i hele kroppen.

Jeg kommer ud på virksomheden efter aftale og tilretter yogatimen efter medarbejdernes forudsætninger, så alle får en rigtig god erfaring.
Alle uanset alder og køn vil kunne deltage.

Ring og vi kan tale omkring virksomhedens muligheder for at kunne tilbyde yoga som en virksomhedsordning eller som et tilbud, med brugerbetaling.

Sportsyoga

I USA har man længe tilbudt yoga til sportsudøvere indenfor forskellige sportsgrene.

Nu er trenden kommet til Danmark. Sportsudøverne får nemlig færre skader, hvis de supplerer træningen med yoga.

Jeg tilbyder sportsudøverne yoga, som supplement til træningen. Kombinationen af træning og yoga, giver rigtig god mening, for mange sportsudøvere bevæger sig meget ensidigt i deres sportsgrene, og derfor kan de blive stive i resten af kroppen. En større smidighed og kropsbevidsthed vil mindske skader og det er derfor en god ide at supplere den hårde træning med yogaens blide stræk.

Indenfor de fleste sportsgrene er det vigtigt at kunne være nærværende i træning og i kamp. Det handler om at være tilstede i nuet og kunne holde fokus. Og præcis den disciplin dyrker man jo også i yoga. Derfor er yogaen også god mental træning for sportsudøverne.

Morgen- eller fyraftensyoga

Morgen- eller fyraftensyoga

Start eller slut dagen med yoga

Har du kolleger, ansatte eller venner ( min. 10 personer ) som bare trænger til komme op af stolen og at få mere glæde, velvære og energi i kroppen – så er yoga en god måde at tilbringe 90 minutter sammen.

Yogatimen indeholder klassiske positioner og åndedrætsøvelser og vil altid slutte med afspændig. Du vil opleve en vitalitet i kroppen, sindsro, større fokus og energi til at fortsætte din dag med en følelse af overskud.

Jeg kommer ud til virksomheder, institutioner og idrætsforeninger m.v. efter aftale. Yogatimen tilrettes efter yogaudøverne. Alle vil kunne deltage uanset alder og køn.

Kontakt mig og få et tilbud  🙂

Hatha Yoga

Yoga giver bare en fantastisk velvære – og jeg oplever efter hver yoga-session at udøverne går derfra med et tilfreds og afslappet udtryk.

I den vestlige verden beskæftiger man sig mest med Hatha Yoga som er et enestående system af kropsstillinger og bevidsthedsøvelser.

I den klassiske Hatha Yoga bruger man de såkaldte ’asanas’ eller kropsstillinger og ’pranayama’, som er energi-øvelser med hjælp af åndedrættet. Asanas påvirker åndedrættet, som har en direkte positiv virkning på menneskets sind.

Du vil opnå en smidighed, sindsro og vitalitet i kroppen, og du vil være i stand til at forøge dit mentale fokus.

Hatha Yoga er yderst effektiv medicin mod stress, depression, forvirring og tungsind.

Den yogaform jeg formidler på mine ugentlige hold er klassisk, traditionel yoga. På samme yogahold kan der sagtens gå både øvede og nye elever, som skal have meget hjælp og måske begynde med lette versioner af øvelserne.

Det er en rolig yogaform, som står i kontrast mod de mange kraftfulde idrætsformer, som mange af os udøver på anden måde. Yogatimen indeholder mange klassiske asanas og åndedrætsøvelser.

Yogatimens sidste del består ofte af Yin yoga øvelser og afspænding,  hvor mindfulnessøvelser hjælper dig til at kunne blive i nuet. Yoga handler dybest set om at stilne sindets bevægelser – altså tankerne – og dette princip prøver jeg at formidle efter bedste evne.